Sommeren er på mange måder min yndlingstid på året, hvor naturen, træer og planter er sprunget frem, solen står højt og der er varme i luften og lange lyse dage. Men for mig er sommeren også lig med events, konkurrencer og mesterskaber. Alt fra små middagsselskaber i Skovdalen i hjembyen Aalborg til danske og internationale mesterskaber rundt omkring i verden. Holdturneringer, udenlandske kvalifikationer og landsholdsrejser fylder også i kalenderen. Jagten på gode løbetider, personlige rekorder, medaljer og placeringer samt konkurrence- og mesterskabserfaring er i fuld gang. Det er i disse måneder, atletiksæsonens højdepunkter finder sted, og jeg er altid enormt spændt. Det er på denne tid af året, at jeg har brugt det meste af efteråret og vinteren på at forberede mig til min træning.

Med en følelse af stolthed og lettelse på den ene side glæder jeg mig til at stå på startstregen i konkurrencetøj fyldt af adrenalin, venter på at pistolskuddet lyder, klar til at løbe så hårdt jeg overhovedet kan og klemme min krop så meget som muligt. Det lyder måske mærkeligt, men jeg glæder mig mest til løbets sidste 100m, når det gør mest ondt og kroppen nærmest er lammet. Synet af målstregen og de endorfiner og følelser af stolthed og lettelse, der venter på den anden side, får mit hoved til at bide i smerten og kæmpe videre. Frigivelsen af ​​adrenalin efter et løb er ubeskrivelig og en kæmpe motivation for mig. På den anden side er optakten til et stævne også svær og krævende.

Jeg er så nervøs, at min puls stiger, og min krop næsten ryster. Vil det gå godt? Har jeg det godt? Kan jeg gøre alt, hvad jeg kan? Det værste er tankerne om, hvis ikke, ting, som jeg havde håbet på eller forventet. Hvis jeg underpræsterer eller træffer dumme valg undervejs, ender jeg med ikke at løbe ud til udmattelse. Jeg ved, at sådanne løb vil forekomme i sæsonen, for nogle dage er man bare bedre end andre. Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget, og det er ofte fra de værste løb, hvor man lærer mest.

Samspillet mellem min kost, søvn og motion. Eventsæsonen er således både den mest befriende, men også årets mest nervepirrende periode for mig. Man kan sige, at spændingens time er kommet, og der er ikke meget mere, jeg kan gøre ved min form nu. Har mine forberedelser været gode nok? Er jeg stærk nok? Har samspillet mellem min kost, søvn og træning været optimalt i forhold til min restitution og udviklingsproces? Selvfølgelig er kost, motion og søvn stadig vigtigt på dette tidspunkt. Det er afgørende for min præstation, at jeg fokuserer på min restitution, herunder at sove godt (og nok), spise sundt og varieret og slappe tilstrækkeligt af mellem de intense træninger og konkurrencer. Hvis jeg ikke får fuld refusion for et arrangement, vil mine forudsætninger for et vellykket løb allerede være begrænsede. Derfor er det vigtigt for mig at forsøge at forberede mig så meget som muligt og forsøge at gøre forholdene omkring arrangementet og mig selv så optimale som muligt. Det kræver meget fokus, planlægning og ikke mindst erfaring. For hvilke valg og rutiner, der virker netop for din toppræstation, er meget individuelt og vigtigt at kende som eliteatlet.

Madpakker, elektrolytter og ikke mindst Rationbarerne for mig, er det vigtigt at gøre tingene som jeg plejer. Det vil for eksempel sige, at jeg spiser det, jeg plejer, så min krop ikke bliver udsat for noget nyt, som jeg ikke kender reaktionen på. Derfor medbringer jeg så vidt muligt selv mad, vand og snacks til stævnerne. Især til udenlandske konkurrencer, hvor jeg ikke kender mulighederne for mad- og drikkevarekøb, husker jeg altid madpakke, elektrolytter og ikke mindst mine Rationbarer. Jeg er helt vild med den nye og lidt mindre RATION 40g snackbar, fordi den passer perfekt, hvis jeg bare mangler en lille energikilde, der ikke fylder for meget i maven.Selvom det kan virke fristende med spændende, lækker udenlandsk mad, er det ikke på konkurrencedagen, jeg skal begynde at eksperimentere

I min sport er det ofte tiendedele og endda hundredvis af sekunder, der afgør placeringerne og afgør, om præstationen har været tilfredsstillende. Det betyder, at små og måske umiddelbart irrelevante detaljer kan påvirke det endelige resultat. Nogle ting som vejr og konkurrenter er svære at håndtere, men der er mange andre ting, som jeg kan prøve at kontrollere. Personligt foretrækker jeg at forberede så meget som muligt dagene op til en given konkurrence, så jeg undgår at stresse over og gruble over forberedelserne til selve konkurrencedagen. Derfor lægger jeg altid en plan for hvornår jeg står op, hvad og hvornår jeg skal spise, hvornår jeg skal gå eller gå en tur for at få gang i benene og ikke mindst et detaljeret overblik over min opvarmning og sidste forberedelser op til kl. løbs start. Hvis jeg skal løbe flere dage i træk eller måske endda flere løb samme dag, er det også vigtigt for mig at planlægge tingene efter løbet, så jeg for eksempel er sikker på at få jogget afsted og strukket.

Maksimal gas for næste konkurrence

Så er det bydende nødvendigt, at jeg får nok væske og mad så hurtigt som muligt for at komme i gang med restitutionsprocessen. Derfor plejer jeg at snuppe en RATION food bar umiddelbart efter min udstrækning, fordi den er nem at have med overalt og indeholder en god fordeling af makronæringsstofferne kulhydrat, fedt og protein, hvilket er vigtigt for at optimere restitutionen, så jeg kan få mest muligt energi gemt til næste konkurrence.